Nils Ulrik Nielsen

Politiske meritter
- Formand For Vestforsyning A/S
- Formand for MEC Holding (Maabjerg Energy Center)
- Formand for Måbjerg Bioenergi
- Formand Bioheat and Power (Maabjergværket)
- Medlem af Erhverv og Turismeudvalget (næstformand)
- Medlem af Det Kommunale Fællesskab for Holstebro – Struer Havn
- 304 personlige stemmer ved kommunalvalget 2017
- 341 personlige stemmer ved kommunalvalget 2013
- 344 personlige stemmer ved kommunalvalget 2009
- 259 personlige stemmer ved kommunalvalget 2005
-
Projektleder ved Sweco Architects
51522035
nun@holstebro.dk
Bag om kandidaten
født i 1963
- Født og opvokset i Holstebro
- Bor sammen med Helle Grove og vores 2 tvillingedrenge på 18 år
- Uddannet tømrer og bygningskonstruktør
Vores familie bor på Østervang i Holstebro, og så har vi et lille kolonihavehus ved Storåen som vi nyder at komme i. Vores drenge går på Handelsskolen og Helle arbejder som konsulent for Royal Copenhagen. Mit daglige arbejde er hos Sweco Architects (tidligere Årstiderne Arkitekter) i Herning, hvor jeg udelukkende arbejder med boligselskaber og almene boliger i hele landet. Tidligere har jeg i 12 år arbejdet som driftchef ved Boligselskabet Holstebro, og har generel stor interesse i denne sektor. Gode og sunde boliger til alle er min holdning. Samtidig mener jeg at vi altid skal tænke almene boliger ind i nye boligområder og udstykninger.
I min fritid går jeg på jagt, dyrker fitness og er ivrig tilskuer til både TTH og Holstebro Boldklub. Vi har vores hund, labradoren Hector som både er familie- og jagthund. Ham har vi stor fornøjelse af.
Jeg vil udvikle samarbejdet med Erhvervslivet og Vestforsyning således, at Holstebro Kommune bliver et `grønt` fyrtårn. Grøn omstilling med høj forsyningssikkerhed og billig varme
En studenterhue og et svendebrev er begge lige værdifulde, og de faglærte uddannelser skal styrkes. Gode rammer og uddannelser af høj kvalitet.
Vores kommune skal rumme alle familier. Vi har investeret og sat rammerne – nu skal vi fokusere på familie og velfærd. Familie og folkesundhed i fokus.
Syv skarpe til kandidaten
- Den største begivenhed i dit liv: Da vi fik vores 2 drenge.
- Dit yndlingssted i Holstebro Kommune: Ikke noget specifikt. Men jeg elsker generelt naturen, og de fantastiske oplevelser den kan give ved havet, fjorden og Storåen.
- Din livret: Traditionel dansk mad: Flæskesteg, dansk bøf og gerne kartofler til alle måltider.
- Din favoritmusik: AC/DC, Johnny Madsen, Nephew, Kim Larsen
- Din favoritbog: Ingen konkret – men dokumentar og biografier som beskriver personer og og sandfærdige historier.
- Din favoritfilm: Deep Blue
- Dit favorit rejsemål: Italien sammen med familien og vores gode rejsevenner.

Holstebro kommune er i en rivende udvikling. Vækst i antallet af tilflyttere, nye virksomheder, bedre infrastruktur og flere arbejdspladser. Udviklingen skal gerne fortsætte og det tror jeg/vi på med H.C. Østerby i front. Lad os fortsætte de gode takter, lad os fortsætte udvikling med H.C. Østerby som Borgmester.