Lars Stampe

Politiske meritter
- Valgt førstegang til Holstebro byråd i 1990.
- Tidligere Formand for Miljøudvalget og Børne og unge udvalget.
- Formand for Arbejdsmarkedsudvalget siden 2016.
- Medlem af Social- og Sundhedsudvalget siden 1990.
- Formand for Sprogcenter, Holstebro, Struer og Lemvig.
- I bestyrelsen for UCH Holstebro.
- I bestyrelsen for FGU, Holstebro, Skive, Struer og Lemvig.
-
Den ene halvdel af Forstander par på Bostedet Fonden Fyrtårnet Holstebro
24618872
lars.stampe@holstebro.dk
Bag om kandidaten
født i 1957
- Gift med Susanna, vi mødtes i 1975 og blev gift i 1983. Susanna er uddannet pædagog, vi har to døtre Therese og Mathilde, to svigersønner og indtil videre 4 børnebørn.
- Sammen har vi Fonden Fyrtårnet, et bosted for unge og voksne med udfordringer
I den forløbne valgperiode har vi i Arbejdsmarkedsudvalget fokuseret på at gøre det endnu bedre og satte det mål at blive Danmarks bedste Jobcenter, hvilket vi blev. På samme vis satte vi samme mål på integrationsområdet hvilket også lykkedes, dette takket være politiske mål, faglige og kompetente ledere og medarbejdere.
I næste periode vil det være mit mål at sætte en ny dagorden hos os. Vi har en stor gruppe af unge, der har psykiatriske lidelser og udfordringer, der har svært ved at finde plads i livet -og på arbejdsmarkedet, – og med udgangspunkt hos os selv i Holstebro, vil jeg forsætte med at stille spørgsmål til samarbejdet -og behandlingen af unge med psykiatriske udfordringer – ”vi kan blive bedre endnu”. At vi trækker på samme hammel, må være et must, for endnu bedre og mere udbytterigt samarbejde mellem os selv i kommunen – og psykiatrien og uddannelses – og erhvervslivet.
Vi skylder de unge at gøre det bedre endnu. Kan vi det, bliver det ikke kun en gevinst for de unge, men også os selv som samfund, – vi ved at pengene kun kan bruges en gang, – og unge har kun én ungdom, ”så respekt for deres muligheder”. – livet leves hele livet -og med det i hukommelsen skal vi se til og sikres at institutioner, skole og uddannelse tilpasses børn og unges behov for nysgerrighed og udvikling.
Og så vil jeg være med til at vi skal være helt i top med at lykkes med at skabe det nye normal, når vi er gennem en god håndtering af Corona-pandemien. Det vil kræve meget – men skal passes ind i den tilgang vi i Holstebro Kommune har til den enkeltes trivsel og hverdag.
Min private arbejdsmæssige baggrund startede med at være Jord- og betonarbejder. Senere blev jeg uddannet som pædagog. Har gennem årene været leder af Jættehøj fritids og Ungdomsklub, været ansat i Rehabiliteringscentret Aktivitets- og Udviklingscentret Thorshøj og været afdelingsleder på Forsorgshjemmet Skovvang. Siden 2002 har jeg udgjort halvdelen af Forstanderparret på Bofællesskabet Fyrtårnet i Holstebro.
Min tilgang til mit politiske arbejder set i forhold til mennesket, er at ingen er håbløse, og alle har muligheder, hvis vi som samfund give en håndsrækning. Omsorgen, nærværet og plejen for ældre, psykisk syge, handicappede, misbrugte og misbrugsafhængige skal være i den standard vi som borgere forventer af den hjælp vi måske engang selv vil få brug for.
Fritiden bruger jeg på at male, spille guitar, læse bøger, cykle (Racer -og Mountainbike) gå -og vandreture og kokkerere gerne for Susanna og venner.
Jeg har hele mit voksenliv deltaget i socialt frivilligt arbejde, har stiftet -og er formand for, Madkassen Vestjylland, hvis formål er at undgå madspild ved indsamling af overskudsmad – og i samarbejde med udsatte rådet i Holstebro omdele maden til væresteder, krisecenter og værdigt trængende familier og enkeltpersoner.
Har som frivillig i en længere årrække været formand for Holstebro Aktivitetscenter i Danmarksgade, hvor jeg har været med siden starten –
og var i starten af 1990´erne med til at etablere Værestedet Hyttefadet.
Syv skarpe til kandidaten
- Den største begivenhed i dit liv: Da jeg mødte Susanna, og da vores piger blev født.
- Dit yndlingssted i Holstebro Kommune: Bl.a. heden i området ved Stubbergård sø. Naturen giver anledning til ro, fordybelse og overblik.
- Din livret: Stegt flæsk med persillesovs
- Din favoritmusik: Jeg har en bred musiksmag eks Kim Larsen, Bjørn Afzelius, forskellige former for Klassisk musik.
- Din favoritbog: Lige nu er det ”Jerusalem, en biografi” af Simon Seberg Montefiore og har for nyligt afsluttet serien om Ulven fra stepperne omkring Djengis Kahn, skrevet af Conn Iggulden.
- Din favoritfilm: ”Vejen Hjem”
- Dit favoritrejsemål: Camping rundt I Danmark, Nord Tyskland og Frankrig.

Tryghed i familien handler også om at have et job og en sikker økonomi. Vi gør det godt i Holstebro kommune og vi skal gerne fortsætte med at vækste så vi sikre flere tilflyttere, nye virksomheder og flere arbejdspladser. Derfor skal vi fortsætte den gode udvikling med H.C. Østerby som Borgmester