Jytte Dideriksen

Politiske meritter
- Næstformand i Social og sundhedsudvalget.
- Medlem af Erhverv og turismeudvalget.
- Medlem af Frivillighedsrådet.
- Sidder i bestyrelsen for DKM “De kulturhistoriske Museer”
- Sidder i bestyrelsen for Social og Sundhedsskolen Herning og Holstebro.
- 343 personlige stemmer ved kommunalvalget 2017.
- 221 personlige stemmer ved kommunalvalget 2013.
- Valgt første gang til Holstebro Byråd i 2014.
-
Social og sundhedsassistent
29 80 80 69
jytte.dideriksen.politiker@holstebro.dk
Bag om kandidaten
Jeg er 64 år, bor i Sir ved Holstebro, gift med Jens. Vi har 4 voksne børn og 6 børnebørn.
I min fritid nyder jeg at løbe i skoven. Svampejagt er min store hobby
Slapper også gerne af med en god krimi bog.
Sidder som næstformand i Sir menighedsråd, hvor jeg har været med i 12 år.
Sidder også i bestyrelsen for Røde Kors i Holstebro.
Mit hjerte banker for de svageste.
Jeg arbejder som Social-og sundhedsassistent ved Plejeboligerne Beringshaven i Holstebro, hvor jeg også er suppleant for vores tillidsrepræsentant.
Arbejdet med vores ældre borgere betyder meget for mig. Det er dem vi er stor tak skyldig for at have bygget vores velfærdssamfund op.
De skal have en god og værdig pleje
Jeg er også faglig vejleder for de elever, som vi har i praktik hos os.
Det er en stor personlig tilfredsstillelse, at jeg er med til at uddanne et fagligt dygtigt personale.
Jeg ønsker at styrke hele det sociale område.
Området er under konstant pres, vi er tilbøjelige til at overse og glemme denne gruppe, når midlerne skal fordeles og budgettet skal gå op.
Vi skal have flere varme hænder til området.
Folkeskolen skal udvikles og styrkes yderligere i de små lokalsamfund.
Vi skal have øget fokus på trivsel, så der skabes optimale rammer for læring og personlig udvikling.
Vores små landsbysamfund. Det er vigtigt, der også her er et bredt udbud af aktiviteter og tilbud, hvis vi skal sikre det sociale liv og udviklingen i hele kommunen.
De lokale Ildsjæle er der, dem skal vi påskønne og støtte.
Erhverv og turisme-området skal styrkes markant i kommunen.
Vi skal tænke fremsynet og nyskabende.
Jeg hader social uretfærdighed og jeg vil kæmpe mod at de svageste og de udsatte glemmes. Vi er alle ligeværdige, selv om vi ikke er ligestillede.
Holstebro Kommune har sin egen identitet, et brand som vi både skal værne om, og udvikle. Kulturen, et godt iværksættermiljø i stor udvikling, og ikke mindst vores specielle og rå natur.
Jeg mener, det er vigtigt, vi er bredt repræsenteret i byrådet, da vi kommer med forskellig baggrund og synsvinkler, hvilket har stort betydning når vi skal have vores mærkesager igennem.
Jeg har personligt et stort drive og ser livet som en lang læring, hvor man løbende skal udfordre sig selv. Jeg er opvokset i et socialt bevidst hjem, hvor jeg tidligt lærte, at ville man ændre på noget og have indflydelse, så skulle man selv arbejde hårdt for det. Det vil jeg gerne forsætte med 4 år mere i byrådet, på HC`s hold.
Syv skarpe til kandidaten
- Den største begivenhed i mit liv: Helt sikkert da jeg fik mine børn. Rollen som mor er den største oplevelse.
- Din yndlingssted i Holstebro Kommune: Der bliver jeg nødt til at nævne to, som betyder lige meget. Sir Lyngbjerg hvor man kan nyde udsigten ind over Holstebro by og Nissum Fjord hvor familiens sommerhus ligger. Naturen omkring fjorden er fantastisk, kan nærmest ikke beskrives, men bør opleves.
- Din livret: Friskfanget fisk
- Min favoritmusik: Popmusik
- Min favoritbog: Lige nu er det Vinterland med “Kim Faber & Janni Pedersen”
- Min favoritfilm: Et hus i Toscana af “Frances Mayes”
- Dit favorit rejsemål: Italien

Tryghed i familien handler også om at have et job og en sikker økonomi. Vi gør det godt i Holstebro kommune og vi skal gerne fortsætte med at vækste så vi sikre flere tilflyttere, nye virksomheder og flere arbejdspladser. Derfor skal vi fortsætte den gode udvikling med H.C. Østerby som Borgmester