Dorthe Pia Hansen

Politiske meritter
- Medlem af Økonomiudvalget
- Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget
- 535 personlige stemmer ved kommunalvalget 2017
- 373 personlige stemmer ved kommunalvalget 2013
- Valgt første gang til Holstebro Byråd i 2014.
-
Pædagogisk sektorformand
22590765 / 29265931
Dorthe.Pia.Hansen@Holstebro.dk
Bag om kandidaten
født i 1964
- Gift med Tommy, der er uddannet konstruktionssmed pt. Pedelmedhjælper i Nørrelandskirkens Børnehus i Holstebro. Sammen har vi to voksne børn – Dan på 33 år og Diana på 28 år som begge bor i Holstebro.
- Uddannet som kontorassistent og eksportassistent. De seneste 14 år har jeg arbejdet som Pædagogisk Sektorformand i FOA Holstebro.
- Har tidligere arbejdet som Dagplejer, Fællestillidsrepræsentant, Kontor, Tjener m.m.
- Fritiden bruger hun på politik og fagligt arbejde, som tilskuer til TTH Holstebros hjemmekampe (både damerne og herrerne). samt aktiv bruger af de mange aktiviteter byen tilbyder.
- Holder meget af den folkelige kultur og de mange fritidsaktiviteter vi har i vores kommune.
- Naturen er et vigtigt frirum i en travl hverdag. Her bruger jeg meget tid med familien og hunden i skoven og ved fjord og hav.
Som født og opvokset i Holstebro interesserer jeg mig for byen og kommunens udvikling. Jeg finder det meget spændende at være med til at gøre en forskel for kommunens borgere.
Jeg elsker at blande mig i den politiske debat og gøre min indflydelse gældende. Min holdning er, at beslutninger tages i fællesskab og jeg vil med min indflydelse være med til at præge tingene i den retning, jeg gerne vil og som jeg tror på, er bedst for borgerne i Holstebro kommune.
For mig handler politik om tillid, ordentlighed og evnen til at kunne lave brede forlig. Folk hader mudderkastning blandt politikere og den vil jeg også helst være foruden.
Men hvilken retning?
- At Holstebro kommune stadig er i en god udvikling med positiv vækst og befolkningsfremgang
- At Holstebro kommune er et godt sted at bo og arbejde
- Gode tilbud til borgerne fra vugge til grav om det gælder pasningstilbud, skoler, arbejdsliv, ældre eller handicappede
- Medborgerskab
Værdiord som
- Ordentlighed
- Respekt
- Ansvar
- Velfærd
- Tryghed
- Udvikling
Hvorfor blev jeg politisk aktiv? Det startede egentlig med, at jeg var dagplejer. Der var nogle vilkår for dagplejerne generelt, som jeg mente kunne blive bedre. Jeg er vist nok kendt for ”ikke at komme krybende langs fodlisterne”, men går gerne lige på. Så på den måde endte det med, at jeg blev valgt som først tillidsrepræsentant og senere fællestillidsrepræsentant for dagplejerne i kommunen. Det blev indgangen til mit job som Pædagogisk sektorformand i FOA Holstebro. Det tænder mig at være med til at hjælpe andre til at få gode vilkår i deres tilværelse. Og hvis jeg kan hjælpe et medlem til f.eks. at få flere kroner på lønsedlen, så er resultatet af mit arbejde jo meget målbart.
Det samme gør sig gældende i forhold til at være medbestemmende i hvordan vi skaber tryghed for borgerne og hvordan vi udvikler vores dejlige kommune.
Jeg har et motto: Stem med hjertet – Stem på Dorthe Pia – Dit Sikre Valg
Holstebro – Den Bedste Senior- og Ældrekommune
Vi skal sikre en ordentlighed, kvalitet og tryghed indenfor pleje og omsorg.
Vi skal turde investere i vores egen kernevelfærd eller sagt anderledes – Kerneopgaven skal i fokus. Du skal kunne føle dig tryg i din alderdom.
Det er vigtigt, at vores seniorer kan gå i deres 3. alder i møde med sikkerhed for, at vi nok skal tage os godt af dem.
Tænk hvis vi kom tilbage til, at der skal være tid til at komme ud i frisk luft hver dag – gå en tur eller måske få et dejligtit varmt bad.
Tænk hvis der var tid til at se og høre på borgeren og tid til at lytte til deres behov.
Der skal til enhver tid være en god og velfungerende hjemmepleje, hvor der altid tages udgangspunkt i den enkeltes ønske og behov. Vi skal sikre, at vores ældre kan blive i deres eget hjem så længe som muligt. Det gør vi ved at have mere fokus rehabilitering som en vigtig faktor for, at vores ældre kan være så selvhjulpne som muligt. Det giver mere tid til aktivitet og samvær. Det kræver vores plejepersonale har tiden – flere varme hænder.
Jeg vil arbejde for og sikre, at Holstebro kommune fortsat skal være en kommune som alle borgere er stolte af.
Når vores ældre borger kommer på plejehjem, skal vi sikre de fortsat kan leve et indholdsrigt liv, også hvis de har brug for hjælp hertil.
Beboerne på plejehjemmene skal sikres et meningsfyldt liv i trygge ramme. Dette gøres bl.a. ved, at de skal være medbestemmende i deres behov for faste rytmer og rutiner.
Samtidig skal beboerne fortsat understøttes i at have et socialt liv og sundhed, det kræver derfor en bedre bemanding – flere varme hænder.
For vores ældre der rammes af demens, skal vi ligeledes sikres rammerne for et godt liv stadigt er til stede, Det gælder både for den demens ramte og dennes pårørende. Vi ved, at tiden til den enkelte borger er vigtig. Hvis ikke tiden er der, bliver vores demente nemt udadreagerende og dette er ikke værdigt. Derfor er det vigtigt med tiden til fagpersonalet så de kan understøtte og skabe rolige og trygge omgivelser ved at observere, lytte, tale så den demensramte reagere positivt altså flere varme hænder.
Tryghed i ældreplejen er også for mig, at vi sikrer den altid, bliver på kommunale hænder.
Derfor bedre normeringer overalt på ældreområdet og flere seniortilbud.
Stærkere Dagtilbud
Grundlaget for at blive god til at gå i skole skabes allerede i børnenes første år når de går i Dagplejen eller vuggestuen. Til sidst i afsnittet skal der stå – Fokus på kvaliteten og trivslen for alle. Derfor er det vigtigt, at ressourcerne er i dagtilbuddene, så muligheden for at stimulere børnenes naturlige lyst til at lære gennem legende læringsaktiviteter er til stede.
Prioriteringen af normering er vigtig. Børnene er jo vores alle sammen fremtid. Hvis børnene ikke får den omsorg og voksen kontakt de har brug for, kommer det hurtigt til at koste mere i udgifter hvis de kommer under specialområdet, netop fordi de ikke fik behovet dækket.
Ufaglærte skal tilbydes et uddannelsesløft.
Stærkere folkeskole
Lærernes og det pædagogiske personales faglighed skal styrkes gennem målrettet efteruddannelse.
Vores børn har fortjent den bedste start på livet. Det gør sig gældende for ALLE børn. – også dem med særlige behov. Vi skal sikre alle børn og unge får mod på livet og på en god uddannelse – eller jobparate.
Vi skal have meget mere fokus på en mere levende skole. Dette ved at der er tilbud om spændende aktivitetstimer.
Bedre muligheder for to voksne i undervisningen.
Fokus på kvaliteten og trivslen for alle. Bedre inddragelse af eleverne og forældrene. Øget fokus på inklusion – vi skal have plads til alle.
Vi skal have samfundsorientering tilbage i skolen, så de ældste elever kan lære/arbejde med virksomhedspraktik, økonomi, politik, organisering osv. Lære børnene, at blive gode debattører og gode samfundsborgere.
Derfor skal daginstitutions- og dagplejeområdet og Folkeskolen have høj prioritet.
At de offentlige ansattes opgaver og krav følges ad. Kerneopgaven skal altid være i centrum.
Vi skal holde anlægsudgifterne nede, nu er der tid til flere varme hænder – altså skal driften stå øverst på ønskelisten for de næste mange år.
Arbejdsmarkedspolitik - Uddannelse
Vi skal påbegynde en ny værdikamp – Den er nødvendig, hvis fagligheden og det gode håndværk ikke skal skylles ud med badevandet. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt.
Derfor mere fokus på uddannelse og opkvalificering. Der skal fart på opkvalificeringen og der skal være mulighed bedre muligheder for bl.a. et uddannelsesløft til de ufaglærte og jobrettede uddannelse til ufaglærte og faglærte. Det er vigtige redskaber for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi skal sammen hjælpe unge med udfordringer og ringe udsigt til job eller uddannelse.
Vores kommune - Borgerinddragelse
Som kommune skal vi skabe en sund økonomi samtidig med at vi har et attraktivt serviceniveau med en høj kvalitet altid i dialog med borgerne.
Ikke kun for den enkelte borger men også med vores erhvervsliv, kulturlivet, turismen, foreningslivet og andre interessenter.
Det hele skal bygges op om en fortsat styrkelse af borgertilgangen, fastholdelse og tiltrækning af nye virksomheder, uddannelsestilbud m.fl.
Vi skal kunne tiltrække nye unge borger til kommunen ved at være en uddannelses by med en løbende udvikling af uddannelsestilbud. Samtidig skal vi sikre, at vi kan tilbyde nogle lækre ungdomsboliger og derigennem styrke studiemiljøet.
Vi skal fortsat skabe et attraktivt handelsliv i og ved gågaden som er præget af liv og aktivitet. Vi skal bringe mere natur – mere grønt ind i vores bymidte.
Holstebro kommunes borger skal have en meget mere fremtrædende rolle.
Borgerne har en massiv viden, ønsker og behov de kan bidrage med i samarbejdet om at skabe den bedste udvikling i hele kommunen. Det skaber ejerskab. Vi skal sikre en god formidling af de mange kvaliteter Holstebro kommune har at byde på. Alt sammen med diverse foreninger og borgerne via borgermøde o. Lign. Vi skal støtte og værne om de mange frivillige krafter vi har i kommunen.
Syv skarpe til kandidaten
- Den største begivenhed i dit liv: Familiemæssigt, da vi fik vores 2 børn, og ellers da vi var på sølvbryllupsrejse med børnene på safari i Kenya efterfulgt af badeferie på Zanzibar.
- Dit yndlingssted i Holstebro Kommune: Der er mange steder – Naturområdet Skovlund, som jeg er vokset op ved og i.
- Din livret: Kartoffel mos og stegte pølser – Boller i Karry
- Din favoritmusik: Bryan Adams og Bruce Springsteen. Har været til flere af deres koncerter.
- Din favoritbog: Jeg læser næsten aldrig bøger, men meget faglitteratur.
- Din favoritfilm: ”Mit Afrika”, der handler om Karen Blixens liv. Har besøgt hendes farm i Kenya.
- Dit favoritrejsemål: Safari Afrika og Sardinien.

Holstebro kommune er i en rivende udvikling. Vækst i antallet af tilflyttere, nye virksomheder, bedre infrastruktur og flere arbejdspladser. Udviklingen skal gerne fortsætte og det tror jeg/vi på med H.C. Østerby i front. Lad os fortsætte de gode takter, lad os fortsætte udvikling med H.C. Østerby som Borgmester.